Råstofprofil
Sheatræet (Butyrospermum parkii) forstår at gøre sig kostbart. Træet stammer oprindeligt fra savanneområderne i Sudan og områderne ved udspringet til hhv. Nigerfloden og den Øvre Nil. Træet vokser i et område med en bredde på blot ca. 300 km, der strækker sig fra Mali over Burkina Faso frem til Ghana, Togo og Benin. Kun i dette område - og ellers ingen andre steder - trives dette særlige træ.
Det krogede og knortede sheatræ bliver 10 til 15 meter højt, og trives særligt godt i tørt klima. Træerne er mælkesaftførende med læderagtige blade og blomstrer først efter 20 år. Til gengæld følger blomstringen herefter hvert år. I en alder af 50 har træet nået sin fulde frugtproduktion, som varer ved i mere end 100 år.
Sheatræet er eftertragtet for sine blommeformede frugter, der skifter farve fra grøn til brun under modningen. Botanisk set er der tale om bær med en diameter på op til fire centimeter. Med et fedtindhold på mere end 50 % er frugtkernerne - som vi kender som nødder - en vigtig kilde til fedt i træets afrikanske hjemlande, hvor fedtet både bruges til ernæring og hudpleje. Desuden spiser man også det søde frugtkød. Med tiden er sheanøddernes smør blevet populært over hele verden. Smørret er rigt på de langkædede, mættede og de enkeltumættede fedtsyrer og på strukturgivende, uforsæbelige bestanddele. Det er dem, der giver lipiderne deres bløde og smøragtige konsistens. Indholdet af E-vitamin og provitamin A beskytter sheasmørret imod at blive harsk.
I Tyskland indførte man for første gang sheasmør-produkter i slutningen af det 19. århundrede. De første store praktiske test af sheasmør i hudplejen fandt sted i årene 1930 til 1952. Frugternes høje fedtandel og den lange holdbarhed uden konserveringsmidler vakte begejstring blandt kemikere. I midten af 1960'erne forsvandt sheasmør fra verdensmarkedet til fordel for kakaosmør, der blev støttet af industrilandene. I de seneste år har det dyre råstof igen fået betydning som strukturgivende, naturlig substans - særligt i udsøgte kosmetikprodukter.