Naturlige produkter
Små forskelle med stor synlighed.
Dr. Hauschka er certificeret med det internationale kvalitetsstempel for ægte naturkosmetik og økologisk kosmetik „NATRUE“. NATRUE skelner imellem naturkosmetik, naturkosmetik med en andel af økologiske indholdsstoffer på mindst 70 % og økologisk kosmetik med en andel på mindst 95 %. Netop dette gør standarden interessant, for begrebet "naturkosmetik" er i sig selv hverken retsligt defineret eller på nogen måde lovmæssigt beskyttet. På siden www.natrue.org kan du se certificeringerne for Dr. Hauschkas produkter.
Vores råstoffer stammer i videst muligt omfang fra biodynamiske eller økologiske landbrug. Hvis et råstof endnu ikke kan fås økologisk på verdensmarkedet, sætter vi økologiske dyrkningsprojekter i gang. Vi har støttet den indiske NGO Satvik med at gennemføre en økologisk certificering af ricinus-dyrkere, for at kunne købe økologisk ricinusolie.
Kvalitet er mere end gode råstoffer.
Vores sammensætninger får deres ganske særlige egenskaber fra kvaliteten af de økologiske plantestoffer og fra den omhu, vi udviser over for planterne både under væksten og den senere forarbejdning. Når vi dyrker efter biodynamiske principper giver vi endda jorden mere, end vi tager fra den. I Dr. Hauschka udgør de enkelte ingredienser en større helhed. Det er ingrediensernes indbyrdes samspil og den rytmiserede fremstillingsmetode, som giver produkterne deres helt særlige evne til at støtte og stimulere hudens egne processer.
På den måde kan din hud regulere og genopbygge sig selv ved egen kraft. I stedet for at overtage disse opgaver fra huden, hjælper vores produkter huden med at genfinde sin naturlige balance og bliver bedre til at forny sig selv.